Midt på Vængedalen ned mod Foreningshuset har vi fået sat 3 Bærmispeltræer. På latin kaldes Bærmispel Amelancier.

I foråret ligner en Bærmispel ved første øjekast de andre – smukke – blomstrende træer. Men kigger man nærmere efter, så skiller det sig mærkbart ud.

Rødbrune blade om foråret

Nu er vores 3 træer stadig små og nysatte, så i sig selv fremstår de endnu ikke som værende så markante. Men nærstudér dem, og så vil du se, at bladene her i foråret ikke er lysegrønne, som er det sædvanlige – men derimod rødbrune!

Blomsterskærme

Straks efter, at bladene er sprunget ud, så kommer blomsterne til. De er hvide som så mange andre træers blomster. Men alligevel er de specielle, fordi de ikke sidder enkeltvis, men er samlede som i blomsterskærme.

Bestøvning

Nu er meningen med de tiltag, som vi gør i Ejbyvænge i denne tid, at vi gerne vil forbedre biodiversiteten for især insekter og bier. Og her er Bærmispeltræet et af ’værktøjerne’, for blomsterne på bærmispel har brug for hjælp fra netop insekter og bier for at kunne blive bestøvet. Træet tiltrækker derfor insekterne og bierne, som finder mad og næring i blomsterne, samtidig med at støvdragerne sætter sig på dem og bliver bragt videre rundt, når de flyver videre til andre blomster på træet – og på de andre bærmispeltræer i nærheden.

Bær

Frugterne, der vokser frem som resultatet af bestøvningen har også deres egne specielle farver. De starter ikke som små grønne bær, men derimod med en rød farve, som senere skifter over til sort.

Bærrene modnes over en periode fra sidst i juni til sidst i august. Og de er spiselige!

På den måde hjælper Bærmispel også fuglene, som ligeledes bliver trukket til af træet. Der bliver med andre ord en større biodiversitet ved hjælp af Bærmispeltræet.

Her kan man måske også være så heldig at se, når solsorten forsøger at få fat i sin del af bærrene, fordi den så hopper nede fra jorden og op i luften for at snuppe bærrene et efter et.

Også vi mennesker kan have direkte glæde af Bærmispeltræet, for også vi kan spise bærrene. I nogle lande er det lokale navn faktisk ”rosintræ”, og det fortæller lidt om, hvordan bærrene smager – de er søde – og hvordan man kan bruge dem. Man kan dog også lave en god gelé af dem.

Løvfældende

Bærmispel er løvfældende, og derfor vil træet skifte farve for hver årstid. Om foråret har bladene den dramatiske, bronzerøde farve, som vi talte om i starten. Men farven ændrer sig, så de om sommeren får en smuk, blågrøn farve, og om efteråret takker de af med flammende, orangerøde farver. Der bliver virkelig noget at glæde sig til, når vi skal følge Bærmisplen igennem året – fra forår over sommeren og til vi takker af for sæsonen i efteråret, hvor den til sidst smider bladene for at gå i vinterdvale og gøre sig klar til næste forår.

Busk eller træ

Man finder Bærmispel både som træ og som busk, og der er endda dem, der laver hække af Bærmispel. Det sidste skulle være ved at blive mere og mere almindeligt, fordi en sådan hæk ikke kun vil fremstå grøn, som hække ellers gør det. En hæk af Bærmispel vil nemlig ud over blomsterne i foråret også have Bærmispels særlige bladfarver, der skifter for hver årstid.

Årsagen til, at man også kan bruge Bærmispel som busk og hæk er, at de fleste arter af Bærmispel sender rodskud op, så de på den måde kan danne en hel enklave. Lader man den vokse op som træ, kan rodskuddene tilsammen skabe illusionen om et bredstammet træ.

Som træ kan den største art af Bærmispel blive op til 18 meter højt. Det forstår man måske, når man hører, at navnet på denne art af Bærmispel hedder Amelancier canadensis. Det får en til at tænke på den slags store træer, som man kan finde i Canada, hvor der skal mange mennesker til, for at man kan nå rundt om selve stammen.

Vær dog ikke nervøs – vores Bærmispel er af en art, der bare bliver 3-4 meter højt.