Foreningen


Logo10

 

Anlæggelsen af Ejbyvænge

Den 30. juli 1969 afholdtes der stiftende generalforsamling i Kolonihaveforbundets  Københavns­kreds’ lokaler i Gothersgade 151 med henblik på stiftelse af H/F Sommerbyen Ejbyvænge. På tidspunktet var tilladelse givet til, at den nye kolonihaveforening kunne bestå frem til år 2010.

Et bælte af kolonihaver

Det areal, hvorpå Sommerbyen Ejbyvænge skulle anlægges, var blevet købt af Statens Jordlovsudvalg i 1967 og overdraget til Kolonihaveforbundet den 1. januar 1968. Statens opkøb var baseret på tanker om en stor, sam­menhængende plan for hele Harrestrup-Å-området, strækkende sig over et område på ca. 13 km, som vi i dag kan finde næsten sammenhængende helt fra Ut­terslev Mose hen over Ringvejen, gennem Ejbyvænge og Ejby Sommerby og videre over i havefore­ningerne i Ballerup, afsluttende med H/F Rønhøjgård. 

Ejbyvænge

Helt tilbage i 1966 var ar­kitekt Ole Paarup fra Svendborg blevet kontaktet, og denne fremsendte i de­cember 1967 sit første forslag til Glostrup Kommunes Byplanudviklingsudvalg. I alt blev der fremsendt 8 forskellige planer, inden man i juni 1969 nåede frem til det, der kunne godkendes.

Visionen

Oprindeligt havde det været tanken, at Ejbyvænge kun skulle bestå af nye huse, og i ægte 60’er stil havde man forestillet sig, at Ejbyvænge skulle være et slags åbent kollektiv, hvor husene lå samlet med raftehegn eller plankeværk ud til stiernes gårdrum, hvor husene derpå gav eet fællesskab ved at pege ind mod hinanden, mens haverne skulle udgøre store, grønne områder med småbuske, men uden hæk-adskillelse mellem de enkelte lodder, og sammen med naboer og genboer udgøre et andet fællesskab.

… og virkeligheden

Man havde også oprindeligt forestillet sig, at de kommende beboere skulle hentes fra Københavnskredsens venteliste, men da der samtidig blev nedlagt en del haveforeninger i Brøndbyerne, overflyttede man i stedet disse til Ejbyvænge, som dermed kom til at bestå af de tidligere foreninger ”Lyset”, ”Lindelund”, ”Firkløveret” og ”Rosen”. Da der ikke var plads til alle, blev nogle dog flyttet til Rønhøjgård, som Ole Paarup også tegnede.

Nedlæggelsen af de gamle haveforeninger skabte imidlertid også et pres for at få lov til at flytte de gamle huse med. I Rønhøjgård beholdt Ballerup Kommune kravet om kun nyopførte huse, men i Ejbyvænge gav Glostrup Kommune tilladelse til at medtage huse under forudsætning af, at hvert en­kelt hus forinden var blevet godkendt.

Det var også planlagt, at der kun skulle være 4 meter mellem husene, hvilket var lovligt, fordi Ejbyvænge kun bestod af eet matrikelnummer. Men da kommunen alligevel forlangte 5 meter mellem bygningerne, og at husene blev placeret i skel, samtidig med at man fra medlemsside nu fremsatte ønske om, at hver have blev afgrænset med hæk, så opstod de nuværende skæve linjer, der ovenfra set ligner små stjerneforme.

Ejbyvænge i dag

Når du nu passerer ned gennem stierne og forbi de forskellige gårdrum, så forestil dig, kære læser, at husene står blot en anelse mere samlede ind mod hinanden.

Eller hvis du går ud i din have og kigger på hækken, der omkranser den, så forestil dig, at der i stedet kun er små buske og fri adgang ind til dine naboer og genboer. Det er nemlig drømmen fra 1969, vi således kan se konturerne af.

Og – som et lille notabene til den læser, der sidder tilbage og tænker på, hvor forudseende arkitekten dog trods alt var, da der ligeledes ved anlæggelsen blev projekteret parkeringspladser til en bil pr. havelod, selvom bil i 1969 bestemt ikke var hver mands eje, så skal det siges, at det ikke var arkitekten, men nogen i Glostrup Kommune, som besad denne forudseenhed, for det var simpelthen et af kravene fra kommunen til arkitekten, da han fik overdraget opgaven om at tegne det kommende ”Eibyvænge”.

Selvom Sommerbyen Ej­byvænge og H/F Rønhøjgård på mange måder er søsterfore­ninger – de er grundlagt sam­me år og som nævnt med samme ar­kitekt – så er de langt fra ens. Ejbyvænge skil­ler sig ud med sin stjerneform, hvor Rønhøjgård mere i sin ­teg­ning ligner et parcelhuskvarter.

Man kan så sige, som en efterrationalisering, at det havde været rart, hvis ikke kravet om at lægge husene i skel havde været gældende. Det giver nogle gange naboproblemer, fordi naboen altid skal kunne have adgang for at kunne udføre arbejder på bagsiden af sit hus. Og så forhindrer det én i at anlægge sin have helt på egen hånd, for det er også en pligt, at der til alle tider skal være fri adgang til bagsiden af naboens hus, hvilket vil sige, at man ikke må gro noget direkte op ad nabohuset. Endelig gør husets beliggenhed i skel, at man kun kan have vinduer i tre af siderne i sit hus, hvilket indretnings- og lysmæssigt også kan give nogle udfordringer.

Ejbyvænges historie forklarer også for dem, som måtte ønske, at vi ikke er medlemmer af Kolonihaveforbundet, hvorfor en udmeldelse aldrig vil kunne komme på tale. Ejbyvænge er som født direkte af Kolonihaveforbundet – og med en navlestreng, som stadig består i en grad, så det er Kolonihaveforbundet og ikke Ejbyvænge, der har indgået en lejekontrakt med Staten omkring vores beståen – hvorfor en udmeldelse i realiteten betyder, at man som medlem af Ejbyvænge frit kan tage sit hus på sin ryg og gå sin vej, men aldrig, at man kan udelukke Kolonihaveforbundet som mellemleddet mellem os og Staten/Glostrup Kommune, der reelt er ejere af jorden.

Både Rønhøjgård og Ejbyvænge fejrede deres 50-års jubilæum i sommeren 2019 og vi har for længe siden passeret året 2010, som oprindeligt var slutåret for Ejbyvænges beståen. 

I 2001 fremsatte daværende miljøminister Svend Auken (S) forslag om en ny kolonihavelov, der indførte begrebet ‘varige haver’. Det betyder, at kommunerne i dag ganske vist godt kan opsige en kolonihave, men også, at de samtidig skal stille anden jord til rådighed.

Man skal dog vide, at det ikke betyder, at vi som kolonihaveforening kan opføre os efter forgodtbefindende, fordi vi stort set er uopsigelige. Medlemmerne i en forening kan meget vel opsiges – kommunen er så blot forpligtet til at udleje til lejere, som så bliver de nye medlemmer. Det er derfor vigtigt, at vi til stadighed følger de regler, som er gældende for os i den gældende deklaration, lokalplan og lejekontrakt – foruden vores egne vedtægter og ordensregler.